Skolebestyrelsesmøde
Dato: 21. april, 17 – 19.
Sted: Afdeling Heldagsskolen, Konferencen
Dagsorden:
Besøg af Elevrådet på afd. NHS
Besøget er flyttet til bestyrelsesmøde d. 2. juni, hvor elevråd fra både Rævebakken og Heldagsskolen deltager.
Fast informationspunkt
Ledelsen
Vi er først og fremmest optaget af kommunens økonomistyring og planlægningen af kommende skoleår.
Der afholdes Skoleudviklingssamtale d. 18. maj. Dette er en samtale mellem skolechef, ledelsen og bestyrelsens for- og næstformand, hvor der drøftes udvikling, forventninger og vilkår.
Det nye Skoledagtilbudsudvalg kommer på besøg 21. maj på afd. Heldagsskolen og d. 18. juni på afd. Rævebakkeskolen og Børnehuset. Målet er at udvalget får lidt kendskab til de forskellige organisationer. Det er ledelsen der er inviteret til at samtale med udvalget.
Formandskabet og bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen har inviteret skolechef Lars Kofoed til det kommende bestyrelsesmøde. Tanken er at få en mulighed for, som bestyrelse, at give et input omkring bestyrelsens tanker om mulige fremtidige strukturelle ændringer.
Mette Valentin, der er en del af Skole og Forældre, vil gerne tage initiativ til at oprette en lokalafdeling af Skole og Forældre i Nyborg. Dette vil umiddelbart vil være en mulig støtte vores bestyrelsesarbejde. Karina sparrer med Mette om projektet.
Afdelingerne: Børnehuset, Lindholm, Skovparken, Heldagsskolen
Børnehuset har lige sagt farvel til en studerende som de har været rigtig glade for – og nu starter en hverdag med færre resurser, hvilket godt kan mærkes. Heldigvis er der nu bedre muligheder for at komme ud i forårsvejret.
Lindholm har nu to nye elever på vej, hvilket fylder lidt i klasserne.
Samtidig er der besøg af en specialskole fra Tyskland, som vi har haft kontakt med flere gange.
Der er generelt, som altid på denne årstid, spænding omkring hvordan teamplaceringerne ender – de fleste håber nok at det snart er på plads.
På Heldagsskolen er man også påvirkede i forhold til de negative forandringer med færre resurser der er konsekvenser af de vedtagne besparelser.
Medarbejdere er også lidt bekymrede for vores lederes trivsel.
Konsekvenser for Nybroen ifht. vedtagelse af budget 2026.
Miguel og David
Overordnet set er denne besparelse, og måden det sker på, noget af det voldsomste vi har oplevet.
Afdeling Lindholm ligger lige nu fire elever under rammen, hvilket svarer til et ”underskud” på 2,5 mio..
På Skovparken ligger vi til gengæld to elever over rammen, hvilket hænger sammen med at rammen blev nedskrevet med fem elever ved budgetlægning. Til gengæld har der altid været en løntildeling der ikke matcher de faktiske udgifter.
Endelig på Heldagsskolen, ligger vi med en overbelægning på syv elever!
Alt i alt tegner det til et betragteligt underskud på årets budget, hvilket der arbejdes på at minimere.
I Børnehuset mangler to børn for at fylde rammen, hvilket betyder at vi lige nu må klare driften med fem medarbejdere – det gør det svært at bemande den lange åbningstid og samtidig have resurser.
Vi forhandler med vores skoleafdeling om at finde løsninger på at få lappet huller i forhold til overbelægningsproblematikker – altså at få en øget økonomisk tildeling.
Normale, og måske også forventede handlinger i en sådan situation, vil være afskedigelser der modsvarer det forventede underskud.
Vi har valgt at ”nøjes med” at gå med naturlig afgang, mulige rokader internt, afventning i forhold til genansættelser og så forhandlingerne for at blive imødekommet i forhold til overbelægning.
Vi søger dermed, bedst muligt, at stå på mål for vores arbejdsmiljø, sikkerhed og kvaliteten i forhold til vores børn.
MED og TRIO giver fuld opbakning til denne ledelsesstrategi.
Familieafdelingen
Vilkårene omkring vores Familieafdeling er egentlig ret enkel, idet det er blevet politisk besluttet at den skal lukkes og medarbejderne afskediges. De vil kunne gå ind i overflytningssystemet i kommunen, hvilket betyder at de vil blive tilbudt evt. ledige stillinger i kommunen.
Vores psykolog, Emilie, har allerede fået anden stilling udenfor kommunen og stopper til 1. maj.
Vi er i gang med at afslutte forløb med børn og forældre. Vi prøver, efter bedste evne, at vejlede i forhold til andre tilbud der kan yde støtte – såvel kommunale som private. I forbindelse med afslutningen, besvarer forældrene også på nogle spørgsmål i forhold til udbyttet af deres samarbejde med Familieafdelingen.
Rammebesparelsen
Vi prøver at imødekomme rammebesparelsen ved at undgå at genansætte på naturlig afgang, nedlæggelse af stillinger, nedgang i tid for nogle medarbejdere mindre besparelser på driften. Ikke desto mindre vil der blive tale om tydelige serviceforringelser.
I forhold til de kommende strukturelle ændringer, er det skolechefen der er primær forfatter på dette. Der er sideløbende hyret et konsulentfirma, BDO, der skal lave en rapport i forhold til økonomiske og strukturelle forhold på området.
Skolelederne bliver inddraget i at levere holdninger og faglig ekspertise til skolechefens analyse, som skal i behandling d. 2. juni.
Det er eksempelvis her Miguel har mulighed for at give input i forhold til konsekvenser ved at flytte Skovparken ud på almenskolerne – muligheden for at kunne bevare et stærkt specialfagligt miljø, eksempelvis.
- Skolebestyrelsens strategiarbejde ifht. at Nybroen får opbakning i forvaltning og Skoleudvalget.
Det blev besluttet at reservere en dato til ekstraordinært bestyrelsesmøde online d. 16. juni kl. 17-18. inden sommerferien – særligt til brug hvis det viser sig at der skal laves høringssvar inden sommerferien.
Bestyrelsesmøde d. 2. juni udvides med en halv time, til kl. 19.30.
Eventuelt