Skolebestyrelsesmøde
Dato: 2. juni, 17.00 – 19.30.
Sted: Afdeling Rævebakkeskolen, Personalerummet Lindholm
Der serveres smørrebrød på et givent tidspunkt afhængig af dagsorden.
Afbud: Lærke, Lisa, Thomas, Jette (indtil kl. 18), Eva
Dagsorden:
Velkomst:
Velkommen til elevrådet.
Bestyrelsen præsenterer sig for elevrådsrepræsentanterne.
Henriette var forbi, da hun trækker sig fra bestyrelsesarbejdet, idet hun ofte bliver inhabil, efter hun er trådt ind i byrådet. Hun har ikke kunnet deltage siden februar og kan fortsat ikke i den kommende tid. Der bliver takket godt af fra den fælles bestyrelse.
Besøg af Elevråd fra både Rævebakken og afd. NHS.
Dialog med elevrødderne og status på deres arbejde
På NHS har elevrådet arbejdet med at skaffe en skaterrampe til afd. C. De har undersøgt økonomien og ringet til forskellige leverandører. Den mangler nu blot at blive samlet. Der er også blevet arbejdet med at forbedre toiletforholdene på alle afdelinger, og elevrådet er lige nu i gang med at planlægge grundlovsfest for hele skolen. Elevrådet ønsker et fokus på sproget. Der er for mange grimme ord blandt børnene. Det handler om, hvordan ordene bliver brugt imod hinanden, og hvordan de sårer andre.
På afd. Skovparken har de ikke haft så mange møder. De har fået repareret og malet et skur til deres mooncars, og der er blevet indkøbt lidt flere mooncars. Det var en del af en forskønnelsesuge på hele afd. Skovparken. Der er flere ideer i støbeskeen til f.eks. at sikre en multibane med bedre faldunderlag/kunstgræs. Der er pt. fliser.
På afd. Lindholm har de ikke haft elevrådsmøder på det seneste. Men der er generelt 3-4 møder om året + 1 fællesmøde på tværs af elevrådene. Der er et ønske om at få lavet tarzanbanen om, da den er meget slidt, og har mistet sin interesse for eleverne, og de vil gerne have lavet fodboldbanen om til en multibane. Elevrådet har også fået skaffet gynger.
Der har været en enkelt elevrådssamling for hele elevrådet. Samlet fra de tre afdelinger. Elevrådet har en generel oplevelse af at have indflydelse på, hvad der sker på skolen, og de initiativer der igangsættes. F.eks. har de også fået indført affaldssortering på NHS.
Miguel fortæller lidt om vilkårene for skolernes mulighed for at udvikle på legepladser, da skolerne ikke længere har de samme penge til det, da de er taget væk og ikke længere findes på skolerne. Der skal arbejdes mere i fondsansøgninger fremover. Det kræver, at man er meget præcise i, hvad man gerne vil have.
Der er en forælder, der har erfaring fra Kerteminde, hvor de har søgt en del midler til Mesinge skole fra Sallingfonden.
Der er også en opfordring fra en forælder til, at de unge repræsentanter tager det med til ungebyrådet, da det altid er legepladser der taber, når der ikke er penge. Ønsket om legepladsforbedringer er jo også et udtryk for, at de unge gerne vil bevæge sig og lege.
Der skal lige nu fokuseres lidt på at lave noget legeplads til funktionsafdelingen på Rævebakken.
Nybroen ligger lidt over landsgennemsnittet på den seneste trivselsmåling. Det er rigtig godt i betragtning af, at mange elever med særlige udfordringer har højere risiko for perioder med øget stress og mistrivsel. Uddannelsesstatistik.dk har dataene liggende. Det er mere retvisende at sammenligne med vores egne tal og holde øje med, udviklingen i egne rækker, frem for at sammenligne med landsgennemsnit. Vi ligger rimeligt konstant i målingerne.
Der kan være en lille opmærksomhed på, at vi kan arbejde med børnene/de unges oplevelse af støtte.
Elevrådet har ikke mere til bestyrelsen i denne omgang. Det foreslås, at de kan sætte et punkt på deres dagsorden, i fht. om de har noget, som de tænker, bestyrelsen skal drøfte.
Fast informationspunkt
Ledelsen
Lisa, Henriette Thor og Jette træder ud efter sommerferien. Der kommer til at mangle to repræsentanter (en fast og en suppleant) fra Heldagsskolen og 1 fra Børnehuset.
Der er lavet en ny ledelsesorganisering. Det er det samme ledelsesteam. Der er kommet en ny opgave ind i fht. behandlingsopgaver til terapeuterne, og der kører lige pt. en sag i fht. Jeannes ret til at være personaleleder af pædagoger i børnehuset, og mens den kører, teamer vi op med Peter i Børnehuset. Tanken om at gøre David mere agil på afd. Rævebakken, sættes lidt i bero og i stedet køres Peter lidt mere ind. Der er brug for David på Heldagsskolen i stedet.
Der er gang i en stor udslusning, og bestyrelsen stiller spørgsmål til, om hvor vi er som ledelse i fht. denne plan. Udslusning sker hele tiden i samarbejdet med de 4 almenskoler, og der er ikke børn, der udsluses til almen, uden at de er klar til det, og uden at skolerne der skal modtage, er klar til det. Det er Heldagsskolens opgave hele tiden at beskrive og have en opmærksomhed på, hvor tæt børnene er på at nærme sig en tilbagevenden til almenskolerne.
I år er der udsluset 8 elever fra NHS – og der er to på vej + to på vej fra afd. Skovparken. Det er mange i fht., hvad vi plejer at gøre. Det hænger sammen med, at vi har haft et øget fokus på det, og at vi har haft familieafdelingen til at arbejde målrettet med det. Det er lykkedes nu at lave et oplæg, hvor modtageskolerne bliver en større del af udslusningen og forældresamarbejdet i processen, nu hvor familieafdelingen ikke er en del af det længere. Børnene savner ofte spejlinger i fra deres almene miljøer.
Der er et ønske fra bestyrelsen om, at der er nogle, der tager sig af at dialogen med forældrene i processen, og som er med hele vejen.
Det foreslås at afholde et særmøde med forældrerepræsentanter + personale fra NHS fra bestyrelsen, hvor de sammen kan drøfte processerne og det oplæg, der er lavet til en ny udslusningsplan.
Formandskabet og bestyrelsesmedlemmer
Det var en god skoleudviklingssamtale. Der har manglet opmærksomhed på snakkene om kvalitet for en specialskole her i en omlægningsproces. Det er vigtigt, at vi får skabt nogle visioner og noget kvalitet i specialundervisningen, når vi når på den anden side af besparelserne.
Formandskabet har været til fællesrådsmøde, hvor der blev snakket om frisættelse af skoler og dagtilbud. Skolelederne i Nyborg har egentlig en generel oplevelse af, at de er rimeligt frisat. Det var et vanskeligt emne at tale om, da det er helt andre ting, der fylder i kommunen lige nu. Det blev lidt et symptom på en manglende kommunikation om, hvad der er vigtigt, for forældre og driftsenheder lige nu. Der er en ærgerlighed over, at det ikke er prioriteret at komme ud og besøge de matrikler, der er så store beslutninger, der skal træffes omkring. Der er en sammenhængskæde i Nyborg op og ned igennem systemet, som ikke rigtigt virker længere. Der mangler dialoger i samarbejdskæden mellem forældre og politikere.
Formandskabet har indkaldt til et møde med skole og forældre på torsdag fra kl. 19-21 fælles for alle skolernes bestyrelser. Der er lagt op til, at der bliver oprettet en lokalafdeling i skole og forældre.
Afdelingerne: Børnehuset, Lindholm, Skovparken, Heldagsskolen
Dialog med Skolechef Lars Kofoed kl. 18.30 (ca.)
Specialområdets status og fremtid, herunder eventuelle strukturforandringer
Der bliver inviteret ind til informationsmøde d. 10.06.26, og der bliver inviteret ind til et par borgermøder.
Visionsarbejde for Nybroen ifht. samarbejdet mellem skolebestyrelse, forvaltning og politisk udvalg. Hvordan kan specialområdet støttes i kommende skoleår?
Det er både et politisk og forvaltningsmæssigt ansvar at have/lave visioner for specialområdet.
Specialområdet skal være mindre og have færre målgrupper, men skal have en større grad af specialisering. De skal tage sig af de børn med de allermest specialiserede behov. Man vil gerne have almenskoler, der er i stand til at rumme flere børn med særlige behov, så de kan være tæt på deres egne lokale miljøer. Det er ikke planen, at de børn, der skal flyttes, skal inkluderes i de eksisterende almene klasser, men man vil gerne i højere grad kunne varetage en vis specialisering på de almene skoler.
Der er en forældre, der med egen erfaring som lærer udtrykker, at det kræver, at man uddanner lærere til at være dygtige nok, og det koster. Det er dyrt at lave inklusionsarbejde. Det eneste, der i undersøgelsen, er foreslået som besparelser, er gennem strukturændringer, for der peges ikke på at spare på rammerne længere. Hvis området skal bidrage væsentligt til den samlede kommunale økonomi, så skal det ske igennem strukturforandringer og samling af matrikler.
Der er opbakning bag, at der ikke samtidig bliver peget på en besparelse.
Der er et ønske om en god proces. Der er en bekymring for, at børnene vil blive udstødt ude i det almene.
Lars pointerer, at almenskolerne i dag er anderledes, og at der er børn, der fungerer godt på alemenskolerne. Der kan også udvikles en god tolerance overfor forskelligheder, ved at vi blander det almene og speciale lidt.
Forældrene udtrykker, at det er på baggrund af den specialpædagogik, der udføres i det speciale, der skaber trivslen hos de børn, og der er en bekymring for, om det vender.
Det er vigtigt, at skolerne har en opmærksomhed på god pædagogik generelt.
Der er en forventning om, at specialklasserne skal rumme mellem 5-8 elever til 1 ¼ voksen. Det bliver op til de enkelte skoler at forvalte det. Der er lokaler til at lave specialklasser derude.
Forældrene gør opmærksomme på, at ét klasselokale ikke er nok, vi har lige hørt fra elevrådet, at de har brug for mere plads og ekstra rum, hvor de kan søge ind og regulere sig selv væk fra fællesskabet.
Der er bekymringer i fht. frikvarterne. Det handler om, at der er et ordentligt tilsyn i pauserne ude på almenskolerne.
På sigt vil der jo være mulighed for, at de kan være med i forskellige relevante fag i det almene.
Der skal arbejdes aktivt med skolens kultur. Det skal ikke kun handle om undervisningen men om hele dagen.
Der er en bekymring fra personalet, for om børnene bliver gennemgået, før man tager stilling til, om de skal med ud i specialklasserne. Børnemålgruppen er blevet dårligere, og det kan for nogle være svært at se, hvordan de kan komme ud og lege i de almene miljøer.
Lars fortæller, at alle børn skal gennemgås. Nogle vil lande på afd. Lindholm.
Der er tvivl om, hvordan medarbejderne tænkes ind i denne proces. Det er visionen, at de skal flytte med.
Der starter 17 på STU uddannelse her til sommer hvoraf det kun er 3 elever fra afd. Lindholm. Der er en tanke om, at nogle af de elever måske kunne have været grebet og udviklet til en FGU i stedet, hvis de havde fået mere støtte tidligere.
Der kan forekomme en revisitation til et andet tilbud for nogle af eleverne fra NHS til specialklasserne. Det skal følges op af en klagevejledning og ankemulighed.
Når den politiske beslutning er truffet, laves en mere udførlig drejebog. Det er et stort forældre- og medarbejderønske at blive inddraget i udførelsen af den. Der vil være større succes, hvis man som forældre føler sig mere inddraget og kan få mulighed for at påvirke.
Der er spørgsmål til, om det hele skal ske på én gang både sammenlægning af matrikler og flytning af specialklasserne. Der er en bekymring om, at børnene fra Skovparken kan drukne i den store strukturændring af flere ting ude i det almene. Det kunne være en ide at tage et dialogmøde, hvor nogle ting bliver konkretiseret til drejebogen.
Der opfordres til fra Lars, at der stilles gode spørgsmål i høringssvarene og forslag til implementering og processen.
Lige nu er der nogle begrænsende faktorer i udslusningsprocesserne til almen fra f.eks. NHS, da der lige pt. ikke er nogle tilbud, der ligger lige imellem special og almen, og at der ikke er den nødvendige specialerfaring til at modtage. Det er ønskværdigt,, at det bliver nemmere.
Der ønskes fra personalet en større nysgerrighed på, hvad man er lykkedes med i de nuværende tilbud. Det må ikke ende med at føles meningsløst, det der er sket i mange år. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad man også mister, og ikke kun hvad man får ud af det.
Det er vigtigt, at man tager børnesynet og specialtilgangen med ud i det almene og forstærker det almene, men det kræver, at man kan se mening i det.
Det er de 4 medarbejdere fra videncenteret der fordeles på de 4 almene skoler, som kommer til at spille en central rolle.
Der er medarbejdere, der tidligere har arbejdet i specialklasser og som ved, at det er en helt anden måde at arbejde på, fordi der sker noget med den know how, man har i det specialfaglige miljø hele vejen rundt. Den vil være svær at bibeholde i et alment miljø.
Ved fjernelse af de ældste klasser på NHS er der også en bekymring for, om man mister udsynet, fordi man ikke får den berøring med, hvad der sker med de unge videre frem.
Også fra medarbejderne er det vigtigt at invitere ind til et dialogmøde. Der er medarbejdere, der var med i processen, da de blev sammenlagt på afd. Skovparken og som over årene har skabt et rigtig godt miljø. Der er en bekymring for, at der over tid kommer en afspecialisering. Det er vigtigt, at vi får snakkene om hvilket tilbud og hvilken ambition, der skal være i de nye tilbud, så følelsen af at skabe noget nyt, der er ligeså godt, kan komme i gang. Det er vigtigt, at komme tidligt i gang med de dialoger, for at bevare medarbejdernes følelse af, at det kan blive fedt at komme med videre. Det skal også tænkes ind, hvordan der kan skabes sparring på tværs, for de medarbejdere der har deres egne små satellitter ude på de enkelte skoler. Forældrene spørger til, om man kan bevare en vis tilknytning til de særligt specialiserede tilbud.
Det er en generel bekymring om processen kan foregå uden at børnene falder tilbage i langvarig mistrivsel. Mange kommer fra flere år med mistrivsel, inden de startede i Skovparken. Det giver en uro og bekymring for, om man havner der igen, og om man som familie ser ind i perioder med orlov og alt muligt andet, som man endelig er kommet ud af. Det er vigtigt, at man også er opmærksom på at give forældrene ro.
Det er en bekymring fra forældrene, for om ens barn kommer ud i det almene og bliver de børn, som lærerne har det svært med.
Forældrene i bestyrelsen har stået i spidsen for en sammenlægning, og nu ses der ind i strukturforandringer igen. Det er en stor ledelsesmæssig opgave også, og der er nødt til at være forståelse for, at det også bliver den ledelsesmæssige opgave i den næste tid. Den omstillingsparathed, det kræver fra ledelse og medarbejdere, er stor, og det slider at forandringsprocesserne går så hurtigt og kommer så massivt. Man når ikke at lande imellem forandringerne.
Bestyrelsesformanden har tidligere haft stillet spørgsmålet om hvad man vil med specialområdet, men det er aldrig blevet drøftet. Det er de samme tanker, der rører sig blandt medarbejderne.
- Skolebestyrelsens strategiarbejde ifht. udarbejdelse af principper samtidig med driftsorientering i en besparelsestid.
Ordinære møder næste skoleår? Andre mødeformer?
De kommende strukturændringer
25. september - kan man lave en arbejdsdag og arbejde med noget mere fremtidsorienteret.
+ evt. d. 22. januar. 9-15:00.
En anden måde er, at nedsætte et arbejdsudvalg og arbejde i mindre enheder.
Alternativt beslutter vi, at vi har de eksisterende samarbejdsprincipper på de enkelte enheder, og så håndterer vi situationen uden at arbejde videre med dette.
Der kunne være en ide i, at vi skubber det lige et par måneder og får de respektive pædagogiske råd med, til bidrag med tanker om visioner, værdier og forældre samarbejde. Og få det med ind i bestyrelsesarbejdet.
Uanset hvordan så skal arbejdsprocesserne hos personale og bestyrelse bindes sammen, så enhederne ikke arbejder dekoblet. Der kan blive noget kalenderlogistik.
Bestyrelsen skal lave principperne, og så skal det ind og kvalificeres i det pædagogiske råd. Forslag til bestyrelsen er velkomment.
Arbejdsseminar – afsætte en dag til Værdiregelsæt og forældre-samarbejdsprincip?
Det besluttes fra bestyrelsen, at der ikke lige nu arbejdes med principper men med håndtering, høringssvar og eventuel omstrukturering. Vi kan lade stå åbent, at vi måske kan tage fat på noget til januar.
Der skal laves høringssvar i august. Der er et ønske om at invitere politikkerne ud til en dialog om høringssvaret. Frem for kun at sende det ind som en del af den samlede mængde.
Dette også set i lyset af, at de aflyste besøgene her i første omgang.
Det er vigtigt, at høringssvaret også tager højde for at sikre nogle af ulemperne ved beslutningen, hvis vi vil påvirke processen, frem for kun at pege på, at det ikke skal ske.
Eventuelt
Husk at vi har lagt ekstraordinært møde 16. juni kl. 17, hvis der skal laves input til høringssvar. Dette aflyses.
Næste møde er d. 18. august. Her giver vi input til et høringssvar. Der nedsættes en lille arbejdsgruppe til at forfatte det endelige høringssvar.