Forældrebestyrelsesmøde
Dato: 2. sept. Kl. 17-19.
Sted: Nybroen, Afd. Rævebakkeskolen i personalerummet
Afbud: Jens Ovesen (pædagog på afd. Skovparken), Jette Haunstrup(forældre på heldagsskolen), Michael Sørensen (forældre på afd. Lindholm), Eva Petersen (forældre afd. Lindholm).
Referent: Jeanne Eilsøe
Dagsorden og referat
- Velkomst og smørrebrød + præsentationsrunde bordet rundt.
Mødet er det første i den fælles bestyrelse. Alle om bordet præsenterer sig.
- Ledelsens status på Nybroen. Status på formalia vedr. sammenlægningen. Mulighed for spørgsmål og opmærksomheder.
Det er besluttet, at suppleanterne deltager i møderne, selvom de ikke har stemmeret. Vi må se på sigt, om vi bliver for mange, men vi repræsenterer også en stor organisation. Formandskabet varetages af Karina (formand) og Henriette (næstformand).
Selvom vi først officielt er blevet en fælles organisation pr. 1/8, er flere processer allerede i gang og Miguel har brugt langt det meste af 2024/2025 på at lære Rævebakkeskolen at kende.
Det blev besluttet og effektueret allerede sidste skoleår at skære et årsværk i den samlede ledelse, derudover er der samtidig skåret i administrationen, ligesom ejendomsbudgettet også er blevet trukket ud af skolernes drift.
Hver afdeling i Nybroen har sit eget budget, men det er den samlede bundlinje, der skal gå op.
Det vigtigste i den sammenhæng er, at vi fortsat bevarer de respektive målgrupper og arbejder omhyggeligt med at få børnene visiteret rigtigt i fht. målgrupperne og afdelingerne.
TRIO på hver matrikel og samarbejdet på tværs er så småt i gang med at etablere sig. MED-udvalgene er reduceret og sammenlagt til et fælles MED. Det har været vigtigt at få sammensat et MED udvalg med så bred en repræsentation fra alle afdelinger og medarbejdergrupper som muligt. Den overordnede ramme på deltager antal er bestemt af Skole- dagtilbudschefen.
Der er nu kommet et officielt Logo og navn. Det har været til afstemning i MED udvalget. Der er lavet et identifikationspapir på navnet. Det sendes med rundt.
Vi kommer til at sætte en proces i gang, i fht. hvordan vi gør artefakterne tydeligere med f.eks. skiltning, brevpapir, hjemmeside mm.
Der har været givet 70.000,- til sammenlægningen fra en pulje hos Skole- dagtilbudschefen. De har været brugt til en kick off dag, en MED udvalgs temadag, og et par øvrige temadage.
Der har her i år 0, været skabt gode stier med kendskab og fællesskab på tværs blandt medarbejderne.
Det er ikke intentionen at skulle rykke rundt på personaler matriklerne imellem, men der kan opstå situationer, hvor det kan komme på tale. Det vil ske i et procesorienteret forløb. Det skal helst virke meningsfuldt og foregå af frivillighedens vej.
- Skolebestyrelsesmøderne i Nybroens første år.
- Aftaler om diverse spilleregler og værdier i bestyrelsen:
Regler i fht. det repræsentative . Aftaler om tilmelding/afbud til møderne.
Der vil blive indbudt til kursus i bestyrelsesarbejdet. Det er vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem taler alle børns sag og ikke kun har eget barn i interesse.
Det er vigtigt, at der meldes afbud til David. Det er ikke nok at afvise kalenderinvitationen, men send en mail. Af hensyn til bestilling af smørrebrød skal afbud helt ind senest 4 dage før mødeafholdelse.
Gode værdier og vores fælles kamp for Nybroen, hvordan sikres input og god og åben kommunikation?
Karina valgte at stille op til byrådsmødet. Der var ikke tid til at høre hele forældrekredsen rundt. Det er fint for den siddende bestyrelse, at formands skabet bare tager stilling til gøren og laden i sådan en sammenhæng.
Hvordan vil vi arbejde med principper, evt. udvælge første princip/indsats.
Der kan muligvis være behov for at få sammensmeltet nogle principper. Der er ikke nogen af afdelingerne, der har haft stærke traditioner med meget specifikke og styrende principper og procedurer – der har været stor tiltro til det specialfaglige på afdelingerne.
Måske kræver arbejdet med principper bare noget overblik her i starten. Der kan også være områder, hvor det kan være svært at skabe fælles principper, der giver mening på tværs af alle afdelinger. Det er nok vigtigere, at der bliver talt om overordnede visioner, værdier og mål. Der er ikke nogen overordnet kommunal vision for specialområdet.
Fra et forældreperspektiv kan det være vigtigt at arbejde med høj faglighed, da det giver tillid og tryghed og følelsen at have sit barn i trygge hænder.
Det kan give mening, at vi tænker i frem- og tilbageløb, så vi forbinder bestyrelsesarbejdet med medarbejderne. Det der bliver lavet i bestyrelsesarbejder har betydning.
Hvordan aftales dagsordner, referater, mødeledelse, faste punkter, overordnet årshjul.
Karina og Henriette prøver at styre dagsordenen sammen med Miguel. Alle kan melde ind til dagsordenen gennem både Karina og Henriette eller gennem ledelsen.
På Lindholm har der været et fast punkt på dagsordenen, hvor man fra afdelingerne har fortalt, hvad der rører sig. Det kan være svært at få en repræsentativ fortælling, fra de mange afdelinger, da det vil kræve tid. Måske kunne man rammesætte det i fht. de overordnede afdelinger. Det kan også være MED repræsentanterne, der refererer, hvad der rører sig på skolerne. Vi refererer til de næste par møder fra de tre afdelinger, så må vi vurdere, om tiden, der bliver brugt på det, er meningsfuld.
Miguel kigger lige på at sammenlægge årshjulene og kommer med et oplæg.
Hvordan vil vi være synlige – skal vi tage foto af alle bestyrelsesmedlemmer?
Det er rart for forældre, at der ligger billeder af bestyrelsesmedlemmerne på hjemmesiden, og at de er præsenteret med hvilken afdeling, de har barn på. Det kan give mening at kunne søge en forældre fra samme afdeling, der kender det, man som ny forælder står overfor/i.
Vi tager billeder på næste møde. Det er frivilligt om man vil have et billede på hjemmesiden.
Gennemgang af møderække og drøftelse af mulighed for skolebestyrelseskursus
2. sept på RVB, 30. sept. på Teams om besparelsen, 28. okt på NHS, 2. dec. på RVB, 20. jan. På NHS, 3. marts på RVB, 21. april på NHS, 2. juni på RVB
Der kan tilbydes et fælles kursus fra Skole- og forældre til bestyrelsen om bestyrelsesarbejdet. Der er et forældreperspektiv i fht., at det er vigtigt, at vi lige nu gør noget ud af at blive lidt mere synlige i den offentlige debat igen, for at holde liv i dialogen om besparelsen. Skal vi have genopslået artiklen, eller skal der laves et nyt læserbrev. Det er vigtigt i den sammenhæng ikke at tale Nybroen ned. Forældrene kan aftale videre i en beskedtråd.
Formandskabets deltagelse på Skole og Forældre Landsmødet, beslutning.
I år er det på Nyborg strand. Fredag d.21/11 og lørdag d. 22/11. Der er en række foredrag og oplæg fredag og generalforsamling af skole- og forældre om lørdagen. Man kan deltage enten fredag eller lørdag eller begge dage. VI kan tilmelde to fra bestyrelsen. Typisk er det forpersonerne der tilbydes deltagelse. Karina kan kun deltage fredag, og der er derfor mulighed for at en anden kan komme med delvist eller begge dage. David vil dele et program for dagene. Der er senest tilmelding 30/9. Hvis nogen har lyst til at deltage, kan man melde ind til Karina.
Skole- og forældre laver et blad. Vi undersøger, om det kan komme ud til alle i bestyrelsen. Det er et godt blad.
- Budget 2026, og 3 % besparelsen.
Status, høringssvaret, videre drøftelser af muligheder og konsekvenser
Der er fin opbakning fra forskellige områder til Nybroens høringssvar og en nysgerrighed på, hvorfor man fastholder 3% besparelsen. Det kan læses på: www.Viskaber.nyborg.dk
Lige nu har vi respekt for den politiske proces. Når besparelsen rammer er bestyrelsen forpligtet på at finde nogle af midlerne på driften ud fra et oplæg af Miguel. Der skal spares ca. 1,7 mio., så det vil ramme drift såvel som faste stillinger.
Der spørges ind til, om vi sender noget ind til 2. høringsrunde. Det er planen. Det er vigtigt, at bestyrelsen kommer med en reaktion på byrådsmødets førstebehandling.
Miguel skal ind til det politiske udvalg næste uge. Det bliver ikke vedr. besparelsen.
- Evt.
- Særpunkt: Indblik i Afd. Rævebakkeskolen.
De repræsenterende forældre og medarbejderrepræsentanter rundviser og fortæller om skolens elevmålgruppe. De øvrige forældre får hermed indblik i denne afdelings virkeligheder.
Ved næste bestyrelsesmøde gøres det på samme vis på Afd. Heldagsskolen.
Bilag vedlagt referatet:
- Identifikationspapir på navnet for Nybroen
- Program for temadagene med skole- og forældre.