Om Nybroens Familieafdeling

I Familieafdelingen arbejder vi hver dag for at støtte både børn og familier til en bedre trivsel.
Vi ved, at livet kan byde på udfordringer - men vi tror på, at alle familier kan udvikle sig og trives.
Vores arbejde bygger på tanken om, at “børn gør det godt, hvis de kan” – og de kan bedst, når de føler sig trygge. Stærke relationer er grundlaget for, at både børn og voksne kan udvikle sig og trives. Derfor samarbejder vi tæt med forældre, plejeforældre, lærer, pædagoger og andre vigtige personer omkring barnet.
Vores mål er at hjælpe familier med at skabe de bedste forudsætninger for trivsel for både børn og voksne. Dette gør vi gennem tilpassede forløb, der tager højde for den enkelte elevs og families behov og situation.
Et forløb kan bl.a. indeholde:
Samtaler med forældre/plejeforældre
Samtaler med barnet
Fælles familiesamtaler
Hjemmebesøg med vejledning
I Familieafdelingen ønsker vi at favne bredt, og vi arbejder derfor med en bred vifte af problematikker. Intet er for stort eller småt til at kontakte os. Vi arbejder bl.a. med temaer som:
”Vi har mange konflikter derhjemme”
”Mit barn har et forfærdeligt sprog”
”Hvilke krav skal jeg stille til mit barn?”
”Vi er skilt, hvordan finder vi ud af at samarbejde?”
”Vi er uenige om børneopdragelse”
”Vores børn har for mange konflikter med hinanden”
”Jeg syntes det er svært at få mit barn op og afsted om morgenen”
Mor eller far er psykisk syg… ”hvordan støtter vi vores barn i, IKKE at være den voksne”
”Hvordan kan vi snakke handicapforståelse med fokus på barnets potentiale”
Vi kan også tilbyde gruppeforløb for skolens elever f.eks. om angst, skilsmisse eller ungdomsliv. Derudover kan vi afholde grupper og temadage til familier, plejefamilier og bedsteforældre med udgangspunkt i aktuelle emner, behov og interesser. Herigennem vil vi også gerne give mulighed for at indgå i fællesskab med ligesindede.
Kom og mød os
Familieafdelingen består af Majbrit, Anette og Emilie.
Anette og Majbrit er uddannede pædagoger og familieterapeuter, og Emilie er psykolog. Anette og Emilie er primært tilknyttet Heldagsskolen, mens Majbrit primært er på Rævebakken.
Vi er alle undervist i familieterapi ved Sofie Münster og certificerede i brug af MIM-P, og har desuden kompetencer indenfor den narrative og mentaliseringsbaserede tilgang.
Vi er her for at lytte og hjælpe. Kontakt os gerne, hvis I vil høre mere.
Afdeling Nyborg Heldagsskole:

Anette Meyer
Mobil: 51881419
Mail: anetm@nyborg.dk

Emilie Katzke Petersen
Mobil: 42421338
Mail: empet@nyborg.dk
Rævebakkens børnehus og skole:

Majbrit Bissgård
Mobil: 61466092
Mail: majbje@nyborg.dk