Værdiregelsæt:
”BØRN, DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET”
(Ross W. Greene. ”Det eksplosive barn”).
”ENHVER PÆDAGOGISK HANDLING FORETAGES
MED UDGANGSPUNKT I BARNETS SITUATION”
(Nyborg Heldagsskole)
”Mobning er de voksnes ansvar.
Det er ikke barnets ansvar, hvis det bliver mobbet i skolen”.
(Helle Rabøll)
Nybroen skal være et rart sted at være for både elever, forældre og personale.
Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning
Den gode fremtoning forstås meget bredt: sprogbrug, kropssprog, påklædning, opførsel, respekt for andre og deres ejendele, samværsregler, udvikling af sociale færdigheder, anerkendelse og respekt af hinandens forskelligheder og forskellige meninger, kulturer og baggrunde.
- Forældre og personale har et fælles grundlæggende ansvar for barnets sprogbrug og fremtoning. Det forventes, at voksne siger fra, når børns sprogbrug ikke er passende, og når sprogbrug kan støde andre mennesker.
- Påklædning udsender signaler. Både børn og voksne tilpasser deres påklædning til forskellige situationer. Undgå derfor at gå udfordrende klædt.
- Både børn og voksne bruger som udgangspunkt et anerkendende sprog. Når vi henvender os til hinanden, skal vi altid gøre opmærksom på de gode ting, vi ser og hører.
- Brug en venlig henvendelse, hvis du får brug for at fortælle andre, at du synes dårligt om det, de siger eller gør.
- Du skal udvise positive holdninger overfor andres meninger, tro og overbevisninger.
- Du skal være hensynsfuld og hjælpe, når der er brug for det. Være til at stole på og stå ved dine handlinger.
- Du skal være en god kammerat og kollega.
- Truende adfærd tolereres ikke.
- Mobning tolereres ikke.
- I undervisnings- og læringssituationer skal mobiltelefoner være afleverede i skolens varetægt. I visse situationer kan voksne bestemme, at mobiltelefoner ikke må medbringes. Mobiltelefoner kan bruges i undervisningen, hvis de voksne skønner det gavnligt.
I arbejdet med værdiregelsættet er alle voksne gode rollemodeller
Mobbepolitik:
”Mobning er altid de voksnes ansvar”.
- Nybroen vil ikke acceptere mobning af nogen art, herunder digital mobning.
- Alle – elever, forældre, personale og ledelse har et fælles ansvar for, at mobning ikke finder sted på skolen.
- Opstår mobning, skal der gribes ind øjeblikkeligt.
- I skolens hverdag arbejdes der målrettet med at udvikle og styrke elevernes sociale kompetencer ( selvindsigt, selvkontrol, konflikthåndtering, motivation m.v.)
- Elever og personale har i alle skolens klasser udarbejdet fælles sociale og kulturelle spilleregler
Det er elevernes lærer/kontaktpædagog, der håndterer problemet med inddragelse af hele gruppen/klassen
DCUM`s definition af mobning
- Er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser.
- Indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet.
- Er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer.
- Det fællesskabsorienterede mobbesyn og marginalisering.
Der kan være tale om/vi holder øje med:
- At bruge vold – fysisk eller psykisk.
- At ignorere eller udelukke en person fra fællesskaber og aktiviteter.
- At mobbe via digitale medier og platforme.
- At udstille en person negativt eller sprede rygter.
- At latterliggøre, håne, ydmyge, nedgøre eller sige ubehagelige og lede ting.
- At skubbe, slå og sparke.
- At forfølge og chikanere en person.
- At gøre handlinger uden ord ved at bruge grimasser.
- At udføre seksuelle krænkelser.
Organisering af arbejdet i forhold til mobning:
Skolen har nogle faste procedurer og retningslinjer i forhold til at skabe fællesskaber og arbejde med mobning.
- Skolens personale er sammen med eleverne i alle pauser og deltager ofte i aktiviteterne.
- Der holdes ugentlige elevsamtaler, hvor både faglige og sociale problemstillinger drøftes med eleven.
- Skolens personale er forpligtiget på udvidet forældresamarbejde med stort møde- og kontaktniveau.
- Både i undervisningen og i de socialpædagogiske aktiviteter arbejdes med social træning ud fra de individuelle mål, der er opstillet i elevplanen.
- I arbejdet med at afdække elevens trivsel, kan anvendes skolens eget Ressourceteam med vejledende indsatser.
- Endelig anvendes den årlige Nationale trivselsmåling fra Børne og Undervisningsministeriet.
- Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende handleplan gennemføres hvert 3. år.
Bilag:
Hvad er digital mobning?
Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier eller via fx. SMS. Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende måder:
- Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skoletiden
- Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen
- Det er særlig problematisk at blive udsat for digital mobning, fordi man ikke ved, hvor mange der har set eller delt de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.
Hvordan forebygger skolen digital mobning?
Digital trivsel afhænger af digital dannelse og af at besidde en kritisk, etisk og respektfuld social bevidsthed i forhold til sig selv og andre.
Fra skolestart arbejder skolen med at opbygge en god digital kultur/ digital dannelse i forhold til, hvordan digitale værktøjer understøtter læring og trivsel og hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt på de sociale medier. Skolens ledelse og personale sikrer, at
- Digital dannelse implementeres i elevernes skoledag og i forbindelse med forældremøder
- Alle ansatte og elever ved hvad digital mobning er, og hvad der er god adfærd på de sociale medier.
- Der gennemføres foredrag og undervisningsforløb med forældre og elever på de forskellige klassetrin med fokus på digitale medier og digital etik. Der bliver bl.a. brugt ”Dit liv på nettet”, der er pligtigt undervisningsmateriale på alle alderstrin.
Hvordan håndterer vi digital mobning?
Når skolen bliver opmærksom på digital mobning, følger skolen sin antimobbestrategi for håndtering af mobning.
- Samtaler med elever.
- Inddragelse af forældre.
- Arbejde med det konkrete i fællesskabet.